Hvorfor er Smileaf imod at topkappe træer?

Fordi det ikke er fagligt forsvarligt!

Når man skærer et træ over, halverer det eller fjerner store grene kaldes det topkapning. Topkapning er også ofte omtalt som styning af træer.

Det er ofte frygten for de “store” træer der får folk til at ønske, at få dem topkappet. Træets størrelse alene kan dog aldrig være en risikofaktor. 

Ønsket om mere lys er også en af de meget almindelige grunde til at ville ønske en topkapning, men faktisk gør topkapningen det modsatte.

Gode grunde til ikke at topkampe

Vanris
Et topkappet træ vil blive stresset og forsøge at genetablere den manglende bladmasse ved at aktivere “de sovende øjne” og skyde vanris i vildskab. Vanris er et problem fordi de vokser hurtigere end almindelige grene, for at dække det bladtab træet har lidt, nogle arter vokser op til 2 meter på et år. Vanris udvikles fra knopper på overfladen og hæfter derfor kun i overfladen ved barken modsat “rigtige grene”, som udvikles i en fordybning af overlappede trævæv. Den dårlige hæftning gør at vanris nemt knækker af ved kraftig vind eller der kan opstå spontant grennedfald hvis vægten bliver for meget. 

Manglende næring og død
Træet bruger sine blade til fremstilling af næring gennem fotosyntese. Træets forsøg på at producerer nye blade samt manglen på blade kan gøre, at træet ganske enkelt ikke får næring nok og dør. 

Solskoldning 
Ja træer kan også blive solskoldede. Træets krone fungerer som en paraply for træets stamme, men hvis kronen fjernes, fjerner man også træets solbeskyttelse. Det kan forsage skader på bark og det underlæggende ved.  

Svampe, råd og nedbrydning
Afskæring af store grene er meget sværere for træet at lukke. Såringerne åbner op for og aktiverer svampe. Når træet rådner er det en sand buffet for insekter, bakterier og svampe.

Risikotræ
Det træ som før var ganske ufarligt har nu både fare for nedfaldne grene, råd og svampeangreb og det er måske ikke længere muligt at klatre eller nedfire i træet.

Omkostninger
Topkapningen ender ofte ud med at være den dyreste løsning i længden. Når man vælger topkapning er det tit en misforstået ide om, at hvis der bliver taget meget nu så går der lang tid før træet skal beskæres igen. Virkeligheden er dog en anden og enten står du tilbage med et træ, som er samme højde eller højere samt tættere end det var før pga. vanris eller også dør træet. Du står nu tilbage med udgifter til enten at få beskåret træet på ny eller at få det fældet. Træfældning af et topkappet træ kan være dyrere og mere besværlig, da arboristen kan mangle sit toppunkt eller træets tilstand gør det uforsvarligt at klatre i og der derfor skal bruges dyrt special udstyr. 

Se hvilke beskæringsteknikker vi tilbyder som alternativ til topkapning 

Vi kommer gerne ud og ser på dine træer og finder den bedste løsning for dit træ og dig.